Erfaren specialist i løsninger til gulvspartling
Combimix ApS er en dansk produktionsvirksomhed inden for gulvspartling. Udvikling, produktion og levering af en lang række velfungerende produkter til gulvspartling er omdrejningspunktet for virksomhedens stærke relationer til entreprenører, arkitekter, ingeniører og bygherrer.
Læg dertil Combimix’ konsulenters omfattende erfaringer med utallige byggeprojekter både inden for renovering og nybyggeri. Det betyder, at alle typer af samarbejdspartnere og kunder kan trække på en unik kompetence, når projektets gulvspartlingsopgave skal planlægges og etableres. Det drejer sig både om valg af de rigtige produkter, dimensionering og konkret rådgivning om leveringsform og selve udførelsen.
Combimix opererer landsdækkende i Danmark med leveringer i både sække, bigbags og i bulk-form. Virksomhedens udadvendte konsulenter er klar med rådgivning og vejledning på ethvert byggeprojekt – på tegnestuen eller på byggepladsen.
Produkter der sigter mod mere bæredygtighed
Combimix’ omfattende sortiment udvikles løbende og altid under overskriften: Mod mere bæredygtighed.
Byggeriets store udfordringer for at nedbringe CO2 udledningen vedrører alle parter i branchen – herunder også producenter og leverandører af byggematerialer. Combimix påtager sig sit ansvar og arbejder konstant for optimering af produkternes bæredygtighed.Konkret betyder det, at en større del af Combimix’ produktsortiment er certificeret med EPD’ere – Environmental Product Declaration, på dansk kaldet miljøvaredeklaration, der dokumenterer et produkts påvirkning af miljøet. En EPD verificerer produktet og dokumenterer dets CO2 aftryk gennem hele dets livscyklus.
Se hvilke produkter, der er forsynet med EPD’ere under Downloads.